Volvo Esbjerg
Del på LinkedInI bilbranchen er et facelift et udtryk for, at man ikke skrotter hele modellen men foretager nogle forbedringer og opdateringer. I den forstand var opgaven for Bendtsen Biler i Esbjerg at foretage et facelift af bilhuset, der rummer Volvo- og Renault-forhandling med tilhørende service.
Løsningen endte dog med at blive en kraftig opdatering, idet der blev opført en helt ny udstillingsbygning, og i tilknytning hertil blev der foretaget ombygninger og moderniseringer, så udstilling, værksted og lager er føjet smukt sammen. En højere og flottere facade giver samtidig bilhuset et mere synligt udtryk i bybilledet. Samlet set en helhedsløsning, der har skabt optimale præsentationsmuligheder for bilerne og gode rammer for mødet mellem kunder og medarbejdere.
Byggeperiode
2011
Adresse
Storegade 246, 6700 Esbjerg
Areal
1.000 m² nybygning og 200 m² ombygning
Arkitekt
c.c. contractor tegnestuen
Ingeniør
Bent Moesby A/S
Bygherre
Bendtsen Biler A/S