keyboard_arrow_down

Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest

Del på LinkedIn

Helhedsgreb styrker gæsteoplevelsen

Fremtidens MCH i Herning går ind i sin næste fase med visionen om at styrke helhedsgrebet, skabe større sammenhæng samt optimere besøgsoplevelsen for kunder, gæster og samarbejdspartnere. 

Projektet omfatter transformation af det eksisterende indgangsparti med materialer og elementer, der også indgår i den nye ankomstbygning ved Jyske Bank Boxen med den markante facadeløsning med folier, der kan lyssættes. De mange besøgende kan derfor se frem til, at den transformerede hovedbygning og de fornyede udearealer bliver en del af gæsteoplevelsen, når den opdaterede hovedbygning står klar.

Ombygning
Den nuværende hovedindgang ombygges, og får en markant ny facade mod Vardevej, hvor ETFE membraner tilfører adgangssituationen en særlig stemning, der vil iscenesætte det samlede MCH og løfte publikumsoplevelsen allerede ved ankomsten.

Der dannes et stærkt arkitektonisk udtryk, der sammen med den beslægtede facade på Ankomstbygningen ved Jyske Bank Boxen, danner en sammenhængende visuel fortælling for hele MCH. Den nye facade kan også her tilføres interaktiv LED-belysning.

En landskabelig bearbejdning mod Vardevej med grønne bede indrammet af betonkanter, danner rammen om en ny forplads, der naturligt bliver en del af det samlede landskabsstræk. Den nye ankomstsituation er tænkt med en overdækning i hele hovedindgangens længde, hvor busser og taxi kan sætte besøgende tørskoede af.

Tagfladen på overdækning udføres med Mos/Sedum, for en øget landskabelig oplevelse ved udkig fra 1. sal.

Fremtidens MCH er finansieret af Realdania og Herning Kommune, og C.C. Contractor indgår i et team med Cubo, Schönherr og AFRY. 

Den nye MCH ankomstbygning blev indviet i 2018, og det er i forlængelse af det oprindelige konkurrenceforslag, at projektet er udviklet.

Design og materialer
De høje lanterner i ETFE-folie tilfører interiøret en spændende rumlighed, der nutidigt og moderne skaber rammerne omkring hovedindgangen til MCH. Udformningen af folien tager udgangspunkt i geometrien af folien på ankomstbygningen ved Jyske Bank Boxen, hvilket ikke bare binder de to ankomstbygninger visuelt sammen, men skaber en stærk visuel identitet for hele MCH.

Konstruktionen til de nye lanterne opføres i stål og pladeinddækkes med færdige overflader i hvid. De konstruktive rammer fremstår synlige i loftet, og inddeler således den store loftflade i mindre felter, der udfyldes med træbeton.

Med nye balkonforkanter i trælister og glas, tilføres rummet både varme og transparens. For at skabe en sammenhængende arkitektonisk oplevelse helt nede fra kælderen, og op til spiseområdet på 1. sal, etableres løsningen med værn i glas og træ både ved etageadskillelser mellem kælder og stueplan og stuplan og 1. sal. , ligesom værn på trapper også ombygges til en løsning i glas.

Skiltning på facaden
Med nye store glaspartier under de hævede lanterner, og en udskiftning af glasset i partierne med ”structural glazing” er der rig mulighed for både indtag af dagslys og udsyn til omgivelserne. Dette giver mulighed for at anvende partierne med ”struktural glazing” som baggrund for ophæng af bannere, der foreslås udført på transparente net, der fortsat giver udsyn og lader diffust lys passere. Hvis bannerne skulle få en mere permanet karakter, kunne disse betragtes som solafskærmning i forhold til blænding og overophedning fra solen mod vest.

Byggeperiode

1. april 2020 - 1. november 2020

Adresse

Vardevej 1, 7400 Herning

Arkitekt

Cubo Arkitekter

Ingeniør

AFRY

Landskabsarkitekt

Schønherr

Bygherre

MCH Messecenter Herning / Herning Kommune

Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
Transformation af MCH - Ny hovedindgang Vest
keyboard_arrow_up