Nye skole
Del på LinkedInNy skole i Aarhus skal være et "socialt kraftcenter"
C.C. Contractor, arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Christensen & Co. Arkitekter skal sammen med Lytt og AFRY står for det små 14.000 kvm byggeri, som Aarhus Kommune har afsat 251 mio. kr. til.
Byggeriet, som har fået navnet Grobund, skal stå færdigt i efteråret 2024 og rumme både skole-, fritids- og kulturliv med blandt andet sportshal og boldbaner. Senere vil der blive tilføjet et dagtilbud til de yngste.
Med det nye lærings- og aktivitetsbyggeri får Nye det, som bedømmelsesudvalget beskriver som et socialt kraftcenter med rammer for skole, fritid og kulturliv. Arkitekturen er udformet til at understøtte både børn og voksnes kompetencer inden for kreativitet, kommunikation og samarbejde. Her er læringsmiljøet et eksperimentarium, der flyder frit mellem ude og inde, og foreningslivet indgår på lige fod med lærings- og aktivitetsmiljøer.
Tårne og natur i en "by i byen"
Skolen fremstår som en ’by i byen’, midt i naturen og på kanten af Nye.
Skolen bliver opdelt i mindre huse, der danner små klynger med hver deres særkende - musik, mad, kreativitet og bevægelse - som omdrejningspunkt. Mellem husene ligger Væksthuset, et overdækket gårdrum, der bliver et fælles ’hjerte’. Væksthuset binder klyngerne sammen og trækker naturen med ind i bygningen.
Lærings- og aktivitetshuset markerer sig i byen med ’roof-top-tårnet’, der tager imod ved ankomsten og kan ses på lang afstand. Beslægtede trappetårne i mindre skala rummer overdækkede terrasser og værksteder og synliggør decentrale indgange. Overalt giver åbninger mellem husene udsyn til landskabet, byen og de nære uderum.
Trappetårnene danner ude-læringsrum ved alle indgange og giver direkte udgang til nære udearealer fra alle etager. ’Lommer af natur’ mellem husene, grønne tagterrasser og tårnets roof-top gør naturen nærværende på alle planer. Landskabet er en grundsten for skolen, hvor hele 20 pct. af læringen skal foregå i de udendørs læringsmiljøer.
Kapacitet
3 spor 0.-9.kl. incl. SFO/Klub samt idrætshal og foreningslokaler – skal kunne udvides til 4 spor i en evt. etape 2, der også rummer dagtilbud og ny idrætshal.
Læs mere om byggeriet her.
Renderinger - Exteriør: EDIT. Interiør: Arkitektteam (K&R, CCO, LYTT).
Byggeperiode
Juli 2021 - Maj 2024
Adresse
Elev ved Aarhus
Areal
Etape 1: 13.946 kvm samt 1.300 kvm overdækkede uderum
Arkitekt
Kjaer & Richter og Christensen & Co
Ingeniør
AFRY
Landskabsarkitekt
LYTT
Bygherre
Aarhus Kommune