Brabrand Boligforening Administration
Del på LinkedInc.c. contractor har i samarbejde med Cubo Arkitekter og ingeniørfirmaet Viggo Madsen vundet totalentreprisekonkurrence om en 3000 m² ny administrationsbygning til Brabrand Boligforening i Gellerup.
Forslaget beskrives i dommerbetænkningen »som en afsluttet, velproportioneret og selvstændig klynge af regulære bygningsvolumener, der former en vinkel mod hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Karen Blixens Boulevard.
Den nedskalererede og opdelte bygningskrop tillader lokal bearbejdning og accentuering – eksempelvis i form af højdetilpasning, forskydning eller særlig bearbejdning af hjørnesituationen. Det formmæssige udtryk hænger rigtig godt sammen med Kollegiet – og som en skalamæssig nedtrapning mod hjørnet, afrunder forslaget kvarteret på en sammenhængende og harmonisk vis. Her er tale om et projekt der, i plan og snit, bygger by og forholder sig til behovet for at skabe identitet for et kvarter.«
Et aktivt og levende hus, der afspejler Brabrand Boligforenings kerneopgaver
Brabrand Boligforening varetager i dag en lang række forskelligartede opgaver af både administrativ, boligsocial samt udviklings- og driftsmæssig karakter. Hvor disse i dag er spredt ud på forskellige lokationer, skal det nye hus i højere grad samle Brabrand Boligforenings funktioner.
Der skal skabes et aktivt hus, der summer af liv og som tydeliggør diversiteten i Brabrand Boligfor-enings funktioner. Som besøgende i den nye administrationsbygning vil man således blive mødt af både ejendomsfunktionærer, rengøringspersonale og serviceledere fra forskellige boligafdelinger, boligsociale medarbejdere, Brabrand Boligforenings ledelse, ansatte i ekspeditionen, projektafdelingen osv.
Den nye administrationsbygning skal således afspejle Brabrand Boligforenings kerneopgaver: drift og administration af beboernes boliger og hjem.
Byggeperiode
August 2017 - September 2018
Adresse
Edwin Rahrsvej, 8220 Brabrand
Areal
3.000 m²
Arkitekt
Cubo Arkitekter
Ingeniør
Viggo Madsen
Bygherre
Brabrand Boligforening