Biograf Ballerup
Del på LinkedInNy og moderne biograf i tilknytning til Ballerup Centret
Ejendomsinvesteringsselskabet DADES, der ejer Ballerup Centret, ønsker at bygge en ny og moderne biograf i centret, der ligger i Ballerup Bymidte. Biografen skal bygges oven på det eksisterende Ballerup Center i 1. sals højde ud mod Baltorpvej.
Det er biograf FORMAT Bio, der ligger i den udvidede, nybyggede del af Centret. FORMAT rummer 4 sale, der er udstyret med de mest moderne rekvisitter. Lyden er Dolby Atmos i alle 4 sale, og hver sal har også 4K Laser projektor og er fuldt udstyret med recliner-sæder – de meget brede biografstole, der kan lægges ned til næsten vandret. Salene har henholdsvis 132, 97, 61 og 61 sæder.
Energirenovering
Solceller udgør taget på den nye biograf og er en del af centrets store energirenovering. Det forsyner centrets lejere med elektricitet og er med til at sikre en energibesparelse på 37 procent af bygningens oprindelige forbrug, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 238 tons om året. Det er hvad knap 149 husstande udleder om året på varme og el.
Centret i drift under byggeriet
Centret er i drift under hele byggeperioden, hvorfor arbejdet skal tilrettelægges således, at der er stor fokus på hensyntagen til lejere og kunder i og omkring centret. Transport af materialer i centret skal prioriteres uden for butikkernes åbningstid og fjernelse af affald foregår dagligt.
Byggefakta
- Der etableres ny 1. sal med biograf, tomt lejemål, toiletkerne og ny centergade med udgang til eksisterende parkeringsdæk.
- Biografen indrettes med 4 sale og nødvendige og ønskede birum, servicerum, personalerum og toiletfaciliteter.
- Eksisterende søjler og fundamenter forstærkes.
- Del af eksisterende parkeringsdæk fjernes ned til eksisterende huldæk.
- Der etableres nye huldæk over eksisterende huldæk, hvor biografsale placeres.
- Tilpasninger af eksisterende installationer for afløb og tagafvanding.
- Der etableres nye ventilationsanlæg til den nye 1. sal, der placeres teknikrum med adgang via tag.
- Køling forsynes fra eksist. køleanlæg.
- Ny elforsyninger til ny 1. sal.
- Nyt CTS-anlæg.
- Brandtekniske installationer suppleres.
Byggeperiode
1. november 2019 - 29. november 2020
Adresse
Ballerup Centret, Ballerup Centret 2, 2720 Ballerup
Arkitekt
Link Arkitektur
Ingeniør
Niras Danmark
Bygherre
DADES A/S, c/o Newsec DATEA A/S
Lejer
FORMAT Bio