Førstehjælpskursus gør en forskel
Del på LinkedInHvert andet år booker c.c. contractor et førstehjælpskursus med hjertestarter hos Falck til alle sine medarbejdere.
Det har vist sig at være en rigtig god beslutning, og en god investering, da komptetencerne har været i brug flere gange.
Vores kollega Dennis Hundebøll Lund og en kammerat har netop modtaget en dusør for at yde førstehjælp til en cykelrytter, som der fik hjertestop ved årets Hærvejsløb den 29. juni i år.
Sydøstjyllands Politi fortæller på Facebook:
"En mandlig cyklist fik under Hærvejsløbet et ildebefindende og væltede og slog hovedet. Det viste sig, at cyklisten havde fået hjertestop," skriver Sydøstjyllands Politi - og fortsætter:
"Dennis og Johnny kom hurtigt manden til hjælp og sammen ydede de hjertelungeredning på den bevidstløse cyklist, som også fik hjælp fra en hjertestarter, inden ambulancen kom til stedet. Ifølge en paramediciner var det på grund af Dennis’ og Johnnys hurtige indsats, at cyklisten kom til live igen."
Det var denne snarrådighed, der gjorde at Johnny og Dennis' tirsdag fik tildelt en dusør. Som begrundelse skriver Sydøstjyllands Politi:
"Det fik de, fordi de handlede resolut og velovervejet - og udviste ekstraordinært initiativ i forbindelse med redningen af cyklistens liv."
Cykelisten overlevede og har det godt i dag - så det viser blot, at det at kunne yde førstehjælp gør en forskel.
For år siden oplevede en anden kollega Tom Grønkjær netop det samme ved et cykelløb. Her overlevede cykelkammeraten også takket være andres kunnen, og at en hjerestarter var i nærheden.
På Therasavej 1 hænger der også en hjertestarter ude på byningen, som er registreret, så andre kan finde den, hvis de skulle komme i en lignende situation.