c.c. contractor vinder diabetescenter
Del på LinkedInc.c. contractor, Cubo Arkitekter, Force4 Architects og Sweco har vundet konkurrenceprojekt om byggeriet af det kommende Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS) i Køge og den eksisterende del af lægeuddannelsen i Region Sjælland.
C.C. Contractor A/S har afleveret et meget overbevisende og gennemarbejdet tilbud, som har scoret højt på alle de parametre, der ligger til grund for vurderingen – og som samtidig er indenfor budgettet, siger projektchef Jens Peter Nielsen, Projekt Universitetshospital i Køge, i en pressemeddelelse fra Region Sjælland.
Byggeprojektet omfatter i alt cirka 4.500 kvm nybyggeri i fem etager med direkte forbindelser til eksisterende bygninger og kældre. Placeringen giver sammenhæng med de øvrige uddannelses- og forskningsaktiviteter, som sammen med behandling udgør fundamentet i universitetshospitalet.
Husets funktioner har fælles foyer, men har derudover hver sine dedikerede områder i huset. Steno Diabetes Center Sjælland placeres i de to nederste etager, mens lægeuddannelsen placeres i de øverste tre etager af nybyggeriet.
Læs mere om projektet her.