Absalons nye campus bliver officielt indviet

Del på LinkedIn
03.09.2021 . INDVIELSE

Fredag den 3. september blev dørene til Absalons nye campus officielt indviet.

Bygningerne har egentlig stået færdige siden begyndelsen af april, men på grund af Covid-19 har der ikke været mulighed for at bruge det nye campus fuldt ud før nu. Det skriver Professionsskolen Absalon, og i en pressemeddelelse siger rektor, Camilla Wang:

- Nu kan vi endelig tage vores nye flotte Campus Slagelse i brug på den måde, vi havde tiltænkt det fra starten. Det har været en lang rejse, som mange har bidraget til, og nu kan vi endelig officielt klippe snoren og starte vores store arbejde med at uddanne fremtidens arbejdskraft.

I dag er det muligt at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og professionsbachelor i ernæring og sundhed på Absalons campus i Slagelse, men i 2022 forventer Absalon at åbne for jordemoderuddannelsen. Campus Slagelse dækker over 13.000 kvadratmeter med plads til 2.000 studerende og 250 medarbejderne. Det nye Absalon Campus ligger i centrum af Slagelse ved siden af Slagelse Station med Syddansk Universitets lokaler som nabo.

Indvielsen var offentlig, og der var mange fremmødte.

Kl. 14.00 blev snoren klippet, og der var bl.a. taler fra rektor Camilla Wang og borgmester John Dyrby Paulsen, arkitekt Søren Marxen og projektchef Claus Minds fra c.c. contractor.

Fra kl. 15.00 var det muligt at få en guidet rundtur på campus.

 

 

 

keyboard_arrow_up